For det første havde jeg været dum nok til at lave en aftale med mit værksted på en mandag. Bilen skulle altså til service 07:45 mandag morgen. (selvmord!). Man skal bare smide sin cykel i bagagerummet og se at komme afsted. Jeg havde bare lige glemt at min cykel var i stykker. Støttefoden ligger nu alene nede i cykelkælderen og min cykel er ikke i stykker længere. Efter at have skrabet 2 cm meget fastfrosset is af bilen var jeg klar til at trille mod værkstedet allerede 07:30. Og nåede da også at få afleveret bilen sådan cirka til tiden.
Det gik lidt for godt, og man skulle næsten tro at ugen ikke lige var begyndt, da jeg fandt ud af, at cyklen var platset.
Den første tankstation jeg kom til havde ingen slange til luftpumpen. Den anden tankstation beklagede at deres pumpe holdte mandag og derfor ikke virkede. Tredje tankstation, tre km senere (på gå-ben) havde heldigvis en luftpumpe der havde glemt at det er blevet mandag - og jeg fik luft! Så fandt jeg også ud af at jeg havde glemt mine handsker, og blodomløb til perifere lemmer, såsom fingrene er vildt overvurderet.
Jeg vil hjem og putte!!
Åh, stakkel! Så bli'r min mandag markant bedre - men jeg er jo også A-menneske oveni, så går det nok bedre!
SvarSletGlædelig mandag, mister Nasser! :D
Hvor synd for dig...
SvarSlet