Stemmen af mandag

En mandag morgen med diskussion, cykel, tog og bil. 

06:30. Alarmen går. Den har givet op før jeg for alvor får slået øjnene op, men guapo afløser heldigvis vækkeuret og får dem op. Men det er jo ikke kun øjnene der skal op. Det skal resten af kroppen også. Guapo er mere overbevist om at jeg skal op end jeg selv er. Jeg er nemlig lige i gang med at diskutere med mandagens stemme. Jeg husker at jeg er på Østerbro uden bil og at jeg vist nok blev enig med mig selv om at cykle på arbejde. Så er mandag overbevist om at jeg lige skal samle kræfter fem minutter mere. Mandag siger at det er koldt udenfor, og at det er uretfærdigt at vi skal stå op. Jeg er begyndt at træne denne dialog, så jeg formår at holde øjnene åbne, også fordi guapo ihærdigt minder mig om at jeg skal stå op. Vi kan jo godt lige... begynder mandag - og jeg får ham stoppet. Svar nej til alle mandagens gode idéer, som altid virker vildt logiske når man skal op.

07:15 træder jeg de første skridt i pedalerne. Jeg går ruten på arbejde i gennem i hovedet og mærker i mine ben. Det er ikke meningen du skal cykle så langt på arbejde. Ikke på en mandag, i hvert fald. Din krop er ikke bygget til at gøre sådan. Du skal cykle ned til toget. Drej til venstre her. Jeg adlyder. Logikken er for åbenlys. Jeg skal ikke cykle på arbejde. I toget finder jeg ud af, at jeg ikke er vågnet endnu. Jeg er stadig i fuld gang med at falde i søvn. Jeg er stadig mere igang med at falde i søvn end at vågne op.

07:45 cykler jeg over parkeringspladsen imod min bil og ånder lettet ud. Herfra venter bare en helt ordinær mandag morgen køretur. Den kan jeg klare i søvne. Det har vi gjort så mange gange før.

08:15 kan jeg næsten dufte morgenkaffen som jeg triller op af bakken til parkeringspladsen på arbejde. Den værste del af mandag morgen er ovre, og foreløbigt tier mandag stille. Jeg drukner ham i kaffe, og vinder kontrollen over min krop. En kollega har nævnt at der er kage klokken 14. Jeg tror ikke mandag åbner munden igen før næste uge!

Mandag slået ihjel - og genopstået

Jeg er i løbet af ugen blevet gjort opmærksom på, at der ikke kom et indlæg sidste mandag. Og jeg beklager. Sagen er den, at mandag blev væk og aldrig fundet igen. Før idag, selvfølgelig. En fridag blev hurtigt til fem, og jeg tror det er det, man kalder vinterferie.
Opskrift på en uge uden mandag: Mindst 16 timer under dynen om dagen.

Så nu er det mandag. Jeg var dum nok til at tage ud og få taget blodprøver idag. Det må være noget jeg besluttede mig endeligt for i en ikke helt vågen sindstilstand for enhver kan da sige sig selv, at det er en dum idé mandag morgen. Skulle jeg have glemt alt om at det var mandag i morges da jeg luntede ud af sengen (hvor jeg ellers lå vildt godt, også idag!), så gik det da op for mig i venteværelset. Hvor jeg ventede. Ventede i to og en halv time. Uden kaffe. Om mandagen. Om morgenen. Jeg ville have haft fråde om munden efter en snickers fra slik automaten, hvis ellers min krop havde haft energi nok til at producere det.

Jeg vil gerne undskylde på forhånd. Hvis du ikke har bemærket det allerede, vil du stensikkert snart gøre det. Det er dobbelt-mandag idag. Jeg undskylder, fordi det er min skyld. Som skrevet, så fik jeg sidste uges mandag til at gå op i røg ved at blive liggende i fiskassen. Og resultatet er klart, venner. Dobbeltmandag. Undskyld.

med systemet på forkant går det også galt

Jeg var der idag kl 08:58. Det var alle de andre ikke. Klassen er blevet kaldt på fiberkursus, og jeg var så klar til at få den første kop kaffe serveret ca. klokken 09:02. Men der var ikke nogen. For en gang skyld var systemet på forkant med mig. De havde regnet ud, at mandag er en forfærdelig dag at starte et kursus på.
I ren og skær forvirring er jeg til gengæld gået op på mit kontor og begyndt at arbejde. Uden kaffe. Uden en smøg. Uden lige at tjekke facebook ud. Heldigvis blev jeg lidt træt af det, så sidder og blogger nu. Stadig uden kaffe. Tror jeg er for træt og svag til at hente den. Og hvorfor. Jeg burde jo være frisk. Når man lægger oversovningen til den planlagte søvn har jeg sovet 8,5 - næsten ni - optimale timer. Foruden de utallige timer jeg fik sovet på divaen i går. Som man holder søndag bedst. Det er en skam der kun er én, og aldrig mere end én søndag i ugen, når mandag får besøgstid op til tre og fire gange om ugen.

Jeg kan ikke blive ved sådan her. Må forsøge at kravle ud efter den første kande kaffe. Og mandag - du er en so!