Jeg var der idag kl 08:58. Det var alle de andre ikke. Klassen er blevet kaldt på fiberkursus, og jeg var så klar til at få den første kop kaffe serveret ca. klokken 09:02. Men der var ikke nogen. For en gang skyld var systemet på forkant med mig. De havde regnet ud, at mandag er en forfærdelig dag at starte et kursus på.
I ren og skær forvirring er jeg til gengæld gået op på mit kontor og begyndt at arbejde. Uden kaffe. Uden en smøg. Uden lige at tjekke facebook ud. Heldigvis blev jeg lidt træt af det, så sidder og blogger nu. Stadig uden kaffe. Tror jeg er for træt og svag til at hente den. Og hvorfor. Jeg burde jo være frisk. Når man lægger oversovningen til den planlagte søvn har jeg sovet 8,5 - næsten ni - optimale timer. Foruden de utallige timer jeg fik sovet på divaen i går. Som man holder søndag bedst. Det er en skam der kun er én, og aldrig mere end én søndag i ugen, når mandag får besøgstid op til tre og fire gange om ugen.
Jeg kan ikke blive ved sådan her. Må forsøge at kravle ud efter den første kande kaffe. Og mandag - du er en so!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar