tirsdag den 26. april 2011

Når helligdage falder på en mandag og kaffeafvænning

Hvor er det hårdt efter en lille påskeuge med fantastisk flotte dage, alle tilbragt i solen, at vende tilbage til buret og følge solen fra sidelinien. Når man først er kommet ud af fjerene, selvfølgelig.
Hvorfor er det så meget lettere at stå op til en dag i solen, end det er til en fantastisk dag bag skodderne?

Mange undrer sig over det ikke er mandag i dag. -og hvor indlægget blev af igår? Det forholder sig sådan, at når mandag er hellig er det ikke mandag men helligdag og 2 påskedag blev bestemt ingen undtagelse. Solskin i Frederiksberg have ville aldrig have ladet sig gøre på en mandag. Til gengæld får vi mandag i dag og det ekstragrimme ved det, er at der er en dag mindre til næste mandag, end vi er vant til.

Kaffesituationen er nu som følger: ½ kop til morgen er tilladt -og drukket! - samt ½ kop til middag. Hvis der bliver budt på kage om eftermiddagen, eller man kan undskyldes med at have haft en særlig hård mandag, kan der også nydes en halv kop inden fyraften. Med de tre kopper er kaffeindtaget reduceret med 92,5 %
Virkningen er utrolig positiv i det lange løb og kan kraftigt anbefales hvis du, ligesom jeg gjorde, rydder en kande kaffe eller to af vejen inden dagen er omme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar