Jeg kunne pive over kulden her til morgen, men det vil jeg ikke. Heller ikke frostvejret og den medførte is på min bilrude. Jeg kunne også have brugt de tre kvarter jeg snoozede i ude af sengen, men er glad for at jeg blev liggende. Det gør mig heller ikke spor at jeg blev vækket før uret ringede første gang. Tværtimod.
Jeg bliver nødt til at kigge på min kalender en gang, for jeg må da have lavet den fejl, at springe en dag over, og i virkeligheden må det være søndag i dag! Det ville indtil for nylig være det eneste logiske svar på denne mandags-munterhed. Det ville være det eneste mulige svar overhovedet, før jeg fandt kuren...
..kuren mod mandagitis!
Eller også er det ikke en kur, og jeg er så blevet ramt af et sindssygeanfald. Hvis det er tilfældet, finder jeg i hvert fald først ud det når det bliver mandag igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar